søndag den 2. november 2014

Vertices Unite

Langt om længe er jeg tilbage igen på bloggen! For selvom jeg har strikket en del på det seneste, har projekterne af den ene eller anden grund ikke fundet vejen på bloggen endnu… Jeg har faktisk strikket (og hæklet) en del siden sidst, som du måske allerede har set på min Instagram profil. Projekterne fortjener dog mere opmærksomhed, derfor er jeg stærkt tilbage på bloggen - det har faktisk været savnet!

Her er mit færdige egostrik, som du allerede har set lidt her.

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Det færdige sjal Vertices Unite af Westknits. 
Mit tredje (og ikke sidste!) sjal af designeren Stephen West.

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Ingen montering udover at hæfte ender - det kan jeg godt lide!

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Hver af de seks dele bliver strikket på og/eller sammen med en til to andre dele.

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Vrangsiden viser de smukke sammenstrikninger - Westknits er altså et geni!

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Sjalet afsluttes med en I-cord. 
Det er første gang jeg har prøvet det - og garanteret ikke sidste gang!
Det er en smuk og enkel afslutning, selvom hver aflukningsmaske strikkes 3 gange!

Vertices Unite Sjal Westknits www.g-uld.dk

Vertices Unite er allerede nu en favorit i min samling, som kan bæres på forskellige måder - alt efter hvor mange farver man vil vise!

Flere informationer:
Opskrift: Vertices Unite af Westknits er en let forståelig, engelsk opskrift uden fejl. Du kan købe opskriften hos ravelry.com.
Garn: Jeg har strikket i det über-lækre, plantefarvede uldgarn fra g-uld.dk. Du kan læse mere om mit garnvalg her
Pind: Jeg har strikket med to tråde på pind 4. Sjalet er blevet lidt tæt, resultatet er blevet perfekt for mig. Jeg strikker fast og opskriften siger egentlig, at der skal strikkes med enkelt tråd - jeg har absolut ikke fortrudt at have strikket med to tråde!
Størrelse: Opskriften har to størrelser. Jeg har strikket den lille udgave og målene er blevet 142x47 cm. Som jeg kan se i opskriften, har jeg fået en 'medium', da min udgave blev lidt større end den lille størrelse - men helt perfekt til mig.


Jeg er klar til efterår - er du?
Efterlad gerne en kommentar, så jeg kan være sikker på ikke at have mistet alle læsere :-)