lørdag den 16. november 2013

Mit yndlingsværktøj, når jeg er kreativ, er… (Blogudfordring)

… Knit Pro!

Jeg har fundet ud af, at hæklenåle fra Knit Pro Waves er dem jeg bedst kan hækle med. De ligger godt i hånden, er tilpas store, og prisen er også mere end i orden. Clover er ellers også fine, men dyre i forhold til Knit Pro.

Derudover er jeg begyndt at samle på strikkepindsspidser og wire fra Knit Pro. En lidt dyr fornøjelse, og måske ikke alt for nødvendigt med en i forvejen stor samling af rundpinde i forskellig tykkelse og længder. Men igen - strikkepindespidserne er bare virkelig lækre at holde i hænderne og yderst flot i farverne. Garnet glider ualmindelig let over forbindelsen mellem wire og pindespidsen, hænderne bliver ikke svedige og garnet glider tilpas let. Det er en fornøjelse at kunne skifte spidserne ud med de forskellige slags wire.

Sidst, men ikke mindst, har jeg også et par hakkenåle fra Knit Pro - de kan nemlig også skrues på wire og dermed bruges til forskellig slags projekter.

Ikke alt mit Knit Pro grej er vist på billederne, lidt er også i brug. Den foreløbig rette opbevaring har jeg også fundet - kan du genkende det lille etui?

syet etui Knit Pro wire strikkepind

Knit Pro hakkenål strikkepinde wire hæklenåle

Knit Pro hakkenål strikkepinde wire hæklenåle




Ingen kommentarer :

Send en kommentar