onsdag den 13. november 2013

Et etui til sygrej

Tredje gang må være lykkens gang. I dag prøvede jeg mig på at sy et større etui til mit sygrej. Jeg arbejdede ud fra en anden vejledning pga lynlåsforklaringen - og det gik gruelig galt! Lynlåsen og jeg blev ingen venner, det blev bare ikke pænt!
Derfor gik jeg tilbage til den oprindelige vejledning, som jeg brugte sidst. Lynlåsen og jeg blev stadig ikke venner… Jeg fik knækket min nål i symaskinen, og skiftede nålen i symaskinen for første gang. Jeg må vist få det lært med syning og lynlås - det kan da ikke være så svært!

Jeg er godt tilfreds over mit nye etui til sygrejet, som jeg skal medbringe til sykurset. Lynlåsen sidder også godt fast, dog er der stadig forbedringsmuligheder, både teknisk og æstetisk. Men jeg er tilfreds! Materialerne er de samme, som det første etui, målene af det nye etui er dog 20 x 29 cm.

Det første etui, som blev for lille, har nu fået en ny funktion, opbevaring af mine KnitPro strikkespidser, hakkenåle og wire. 

Billederne af mit nye etui:

etui






3 kommentarer :

  1. Hvor er det fint! Det er et fedt stofvalg!

    SvarSlet
  2. Det ser så fint ud :) ...
    Hvis jeg må anbefale ( for at det bliver nemmere med lynlåsen) synes jeg du
    skal gå væk fra de grove lynlåse - de er ikke særlig samarbejdsvillige ...

    SvarSlet
  3. Mange tak Anita og Marianne!
    Jeg fik anbefalet den tykke lynlås i stofbutikken, men ja, jeg kan godt se, at jeg næste gang vil vælge en anden slags :-)

    SvarSlet