mandag den 28. oktober 2013

Strik i Guensey

Guensey er en lille enkelsk ø beliggende mellem Frankrig og England. 

Guensey har i flere århundrede haft en tradition i strikning - enkle og varierede strukturmønstre strikket med vrang- og retmasker. 
Fiskerne på de engelske øer havde et behov for varme, slidstærke sweatre, som beskytter mod kulden og fugten - et genkendeligt vejr vi kender her fra den danske Vestkyst. Sweatrene blev strikket af fiskernes koner, og mønstrene gik i arv fra mor til datter. Jeg har læst mig frem til, at hver bygt har sine mønstre af en mere kedelig årsag. Alle bekendt kom en fisker mindst en gang i sit liv i stormvejr. Ikke alle overlevede og blev fundet døde langs de forskellige engelske øers kyster. Ved hjælp af Guenseysweatrenes forskellige strukturmønstre kunne man efterfølgende bringe de døde fisker hjem til deres bygt.
Senere hen spredte Guensey'en sig nordpå mod resten af Storbritannien og blev videreudviklet.

For mig er det en smuk tradition. Jeg kan godt lide historie bag det jeg laver. Derfor er jeg for øjeblikket faktisk i gang med hele to projekter med Guenseymønstre.

Her kan du se et close up:

Strik Guensey

Strik Guensey

Strik Guensey

Strik Guensey


Som altid vil jeg på et senere tidspunkt fortælle om garnet jeg strikker med. Begge kvaliteter er nye for mig.


Nu vil jeg tilbage til min lækre te og bløde strikketøj - hvordan holder du varmen i stormvejret?

lørdag den 26. oktober 2013

Kreative Dage

I dag har jeg for første gang været til Kreative Dage i Fredericia - en messe til de kreative sjæle i landet. Her findes stort set alt, hvad det kreative hjerte begærer. Udover at kunne kigge, røre og købe ting og sager, kan man også deltage i små workshops og høre foredrag. Det er til at anbefale at fastlægge et budget, for her kan der købes meget! Derudover er det nok også en god idé at komme til åbningstidspunktet kl. 10 for at kunne nå at se det hele, evt. høre foredrag og holde en frokostpause. 

For mig har det både været en hyggelig og succesfuld dag. Se her:


Knit Pro Waves hæklenål

KnitPro Waves hæklenål

Muffediser & Pulsvarmere Sys Fredens Lutter Løkker Jeanette Bøgelund Bentzen

Nyt strikke- og hæklehæfte

træknapper

Flotte træknapper jeg ikke kunne stå imod

læderknapper

Læderknapper til et igangværende projekt

Tante Grøn strikket pude Firkløver

Strikkekit til en pude fra Tante Grøn

Garn Garagen Supersoft uld

Nyt garn til en poncho

Garn Garagen Alpaka

Garn til et par nye pulsvarmere

Som du kan se, er jeg dækket ind til mange kreative dage, imens jeg glæder mig til messen i 2014 - for jeg kommer igen!

torsdag den 24. oktober 2013

Onsdagssyning

I går aftes startede jeg til 20 gangs sykursus via AOF. Det er et nyt kreativt område jeg er begyndt at bevæge mig ud i. Mit kendskab til maskinsyning (eller syning generelt) begrænser sig på pudebetræk i yderst enkel form og syning af klemmeposer. Men når jeg ser, hvor stor mulighederne er indenfor syning af tøj, muligheden for at kunne gå endnu mere i hjemmelavet, personlig tøj - udover strik og hækling - kan jeg ikke lade være med at tage imod udfordringen.
I går kunne jeg finde ud af, at mine kendskaber er virkelig minimale i forhold til de andre piger og kvinders kundskaber. Hvor er de dog bare dygtige! Jeg skal forholde mig til nye fagudtryk, teknikker, materialer, værktøj og logikken og præcisionen i at sy tøj - små fejl er iøjnefaldende... Men al begyndelse er svær, siger de kloge mennesker, så med lidt tålmodighed og øvelse skal jeg nok blive dygtigere og mere selvstændig med tiden :-) Og jeg må jo bare turde spørge alt det jeg skal for at blive dygtigere; alle startede dette sted, hvor jeg er nu.

Jeg starter ud med en enkel sommerkjole i let bomuld. Jeg overvejer en fin hæklet blondekant forneden for at gøre kjolen lidt finere og mere personlig. Den rette opskrift har jeg dog ikke fundet endnu.

sy sommerkjole bomuld

Første projekts måske største udfordring - fold langs halsen. De skal give et fint fald. 
Her skal jeg også lære at ri. Mon jeg bliver gladere for at sy i hånden?


To gange forstykke og to gange bagstykke. Jeg er blevet klogere på syning med snitmønstre.

sy sommerkjole bomuld

For mig er der allerede nu en del små detaljer jeg skal være opmærksom på, 
selvom kjolen er enkel og let at sy.

sy sommerkjole bomuld

Jeg syer efter kjolen nederst til højre, dog uden ærmer.

sy sommerkjole bomuld

Og dette er stoffet til kjolen. Købt i Stof 2000.



fredag den 18. oktober 2013

Ræven

hæklet ræv


hæklet ræv


hæklet ræv


FAKTA:
Opskrift og Design: Charlotte Hustad fra bloggen Bad Monkey; opskriften er købt her
Garn: Drops Muskat (100% egyptisk mercericeret bomuld), hæklenål nr. 3
Størrelse: 25 cm høj

tirsdag den 15. oktober 2013

Lapper af rester

I strikkeklubben på Huset i Esbjerg strikkede og hæklede vi sidste gang lapper i størrelse 15 x 15 cm. Lapperne skal samles til et tæppe, som doneres til Danmarks hjemløse. Idéen stammer fra Facebookgruppen 'Varme 15x15', hvor du også kan finde mere information.

I går aftes og i formiddags trængte jeg til noget nemt og forholdsvis hurtigt håndarbejde. Det blev til disse ni lapper af rester fra min garnsamling, hvor farvesammensætningen var tilfældig:

hæklede lapper

Disse lapper blev hæklet med dobbelt tråd på hæklenål nr. 4.

hæklede lapper

De to øverste lapper blev hæklet med dobbelt tråd på nål 4, de nederste to med enkelt tråd på nål 4.

hæklede lapper

Denne lap blev hæklet med enkelt tråd på en hæklenål nr. 7.

FAKTA:
Opskrift: Jeanette fra bloggen Lutter Idyl
Garn: Rester af ren uld, uld superwash, uld-alpaca, strømpegarn, alpaca, alpaca-silke, bomuld
Størrelse: 15 x 15 cm


fredag den 11. oktober 2013

Color Craving - Produktet

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

Color Craving Westknits Sjal strik vendestrik

I dag må jeg endelig præsentere sjalet Color Craving, et Westknits design. Jeg er mere end glad og kommer til at bruge det meget! Natten til tirsdag blev jeg færdig med en almindelig aflukning af over 800 masker. Stephen West gav udover den almindelige aflukning to andre muligheder, Picot og I-Cord/hestetømme, til at lukke sjalet af med. Jeg havde I-cord/hestetømme i tankerne, da jeg gerne ville prøve noget nyt og det faktisk giver et flot finish. Men med over 800 masker til aflukning blev tanken hurtig pist bort igen og må afprøves på et mindre projekt en anden gang.
Sjalet kan bæres på forskellige måder, dog kommer jeg nok til at bruge det som du kan se på andet og tredje sidste billede.

FAKTA:
Opskrift: Stephen West fra Westknits; købt på ravelry.com
Garn: Rasmilla's Yndlingsgarn fra københavnske Rasmilla.dk; dobbelt tråd på pind 4,5
Størrelse: 80x160 cm


Her kan du læse om processen og her om garnet.

tirsdag den 8. oktober 2013

Rasmilla's Yndlingsgarn

dette indlæg lovede jeg at skrive lidt om garnet, som jeg brugte til Color Craving sjalet. Jeg kan fortælle så meget, at jeg nu kun mangler at hæfte enderne, sjalet er strikket færdigt - og jeg er ovenud lykkeligt over mit garnvalg!
Garnet gør sjalet tilpas tyk uden at være vamset, farverne er fantastiske og strukturen er dejlig tydelig. 

Rasmilla's Yndlingsgarn er et blandingsgarn - 55% lammeuld og 45% bomuld. Dette gør sjalet dejligt blødt, uden at det føles for uldent. Bomulden bidrager desuden med sin glans. Rasmilla's Yndlingsgarn findes i et hav af farver - hele 56 forskellige farver og nuancer - og der annonceres på hjemmesiden, at flere kommer til løbende!
Løbelængden på et nøgle ligger på 350 m per 50 g og koster 29,50 kr. Strikkefastheden er til en pindstørrelse 2,5-3, hvis der strikkes med enkelt tråd, eller 3,5-4,5, hvis der strikkes med dobbelt tråd. 
Jeg har ikke prøvet at vaske det endnu, dog kan det siges, at det er handvask.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg bestiller Rasmilla's Yndlingsgarn. Jeg ser allerede et andet tørklæde blive strikket i samme garn, også en kjole og..... 

Rasmilla's Yndlingsgarn kan bestilles/købes i den københavnske butik Rasmilla.

Der er mere tilbage end disse rester: (Jeg har planer om at strikke en farvemæssig matchende hue til sjalet.) 

Rasmilla's Yndlingsgarn lammeuld bomuld

Farverne hedder fra venstre: Safran, Kakao, Sennep - årstidens farver, og endda med på moden :-)

Til weekenden kommer indlægget med billeder af det færdige Color Craving sjal!


NB. Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg ville kun meddele min glæde for garnet!

søndag den 6. oktober 2013

LIKE mine indlæg!

Det er altid dejligt at få respons - også på blogindlæg. Nogle gange får jeg et par kommentarer og dem er jeg virkelig glade for! Bliv ved med det!

Nu vil jeg gøre det endnu nemmere for de læsere, som ikke vil efterlade en kommentar. Under hvert indlæg er der i forvejen mulighed for, udover at efterlade en kommentar, at dele indlægget på de sociale medier, såsom Facebook. (Del, del del - så min blog bliver mere kendt!)
Som det nyeste kan du efterlade reaktionen LIKE. Dette gør du ved at klikke på den lille boks til venstre for like.

Mon jeg får nogle LIKE's til mine fremtidige indlæg? 



fredag den 4. oktober 2013

Color Craving - Processen

I et tidligere indlæg fortalte jeg om min deltagelse i en mystery Knit-ALong (= mystery-KAL; at være mange mennesker fra hele verden, som strikker samme hemmelige projekt på samme tid)
Sjalet Color Craving blev designet af amerikaneren Stephen West fra Westknits og kan købes på www.ravelry.com. 

Efter 10 dages forsinkelse startede jeg endelig op!
Fra start af vidste jeg kun, at produktet ville blive et sjal i tre selvvalgte farver; alt efter, om sjalet skal lave et statement i form af tre forskellige iøjefaldende farver, eller om det skal være mere roligt og harmonisk ved tre farver i samme tone. Jeg strikker i farverne kakao, sennep og safran - Rasmilla's Yndlingsgarn (men mere om det senere!)

Opskriften er på engelsk. Det er første gang jeg strikker efter en engelsk opskrift, dog med lidt oversættelseshjælp af strikketermer og forsikringer om, at min tolkning er rigtig nok, er opskriften nem nok at gå til. Stephen West har også lagt et par let forståelige og gode videoer op på youtube, som hjælper én med opskriften.
Sjalet bliver grafisk, dog stadig efter 3. del af opskriften er det ikke helt muligt at se, hvordan sjalets form til sidst ville være - manden er genial (og pæn at kigge på?!)!

Stephen West Westknits


Og her mine billeder af processen:

Stephen West Westknits Color Craving

Første del blev færdig en tidlig morgen på en nattevagt. 
Der er over 400 masker  fordelt på to rundpinde.


Stephen West Westknits Color Craving

Anden del blev færdig med knap en uges forsinkelse. Der er nu knap 390 masker på pinden og omkring 200 masker hviler på en tråd; godt jeg har en wire på 150 cm!


Stephen West Westknits Color Craving

Tredje del blev færdig i dag, samtidig med udgivelsen af sidste del af opskriften.
Der er lidt over 600 masker fordelt på en hjælpetråd og 3 rundpinde (150 cm og 2 x 80 cm).

 Nu er jeg klar til sidste del - og der venter nye udfordringer!

Pssst.... Bliv hængende her på bloggen (via tilmelding over bloglovin eller via email)
- om ikke længe kommer indlægget med billeder af det færdige Color Craving sjal!

torsdag den 3. oktober 2013

Ny strikkebog

I dag byttede jeg en fødselsdagsgave til bogen Souveræn strik på den feminine måde af Lene Holme Samsøe. 

Lene Holme Samsøe Souveræn strik på den feminine måde

Lene er meget populær med hendes strikkebøger til babyer og børn for tiden, også jeg har én af eksemplarerne. Hendes designs til voksne er nu heller ikke til at stå for, derfor var valget i boghandlen ikke svært!

Se her nogle af mine favoritter:

Lene Holme Samsøe Souveræn strik på den feminine måde

Især ponchoen øverst til venstre står langt oppe på min liste over projekter, der skal laves i løbet af vinteren. Længe har jeg ledt efter en poncho med ærmer, det gør ponchoerne nu lidt mere anvendelige. Tubetørklædet i strukturstrik er nu også for lækkert; jeg er faktisk af den overbevisning, at en kvinde aldrig kan have for mange sjaler og tørklæder (og jeg har nemlig heller ikke en grå én af slagsen). Blusen øverst til højre kunne blive en sommerfavorit til de køligere aftener.
Ponchoen nederst til venstre i en kraftig farve kunne virkelig være smart over min imiterede læderjakke til forår. Og de to cardiganer nederst i midten og til højre... tja, det er vist det samme, som med tørklæderne... dem skal kvinden heller ikke have for få af. Jeg elsker cardiganer til de kolde måneder; nemme at tage af, når det bliver for varmt, men også lige så hurtig er de til at tage på, hvis det bliver for koldt igen.