fredag den 6. september 2013

Socks No. 4: Mojo!

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Strikkede strømper Mojo Crazy Zauberball

Fakta:
Design og opskrift: Käthe Fog i Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin Nr. 10/2012
Garn: Crazy Zauberball 'Schokoladenseite' (1153) 
Størrelse: 37

Hvad synes jeg om opskriften?
Mange har strikket Mojo - sokkerne i rib og riller - og deres sjove udseende gjorde, at også jeg ville have dem i mit klædeskab. Modsat opskriften på ravelry.com, er min opskrift på dansk, samtidig med, at begge sokker er éns mht. rib/riller. De er nemme at strikke, og der er en lille afveksling i strikningen mellem rib og rillerne. Mojo'erne har en perfekt pasform og sidder grundet de store dele rib tæt til foden.

Alligevel er jeg noget utilfreds. Uanset hvor meget jeg strammede i tråden (og jeg strikker fast i forvejen!) blev rillerne i omvendt glat (dem, der buler ud), aldrig rigtig tætte; hver pindeskift kan ses. Derudover har hælene været utrolig bøvlede! Fire ud af fem træpinde overlevede første hæl (heldigvis havde jeg én enkel i metal i samme størrelse liggende). Og igen, uanset hvor meget jeg strammede tråden, kom der alligevel huller langs 'ind- og udtagningen'. Ikke noget jeg vil vise stolt frem!

Mit facit: Designeren har en strømpeopskrift mere i hæftet, nogen virkelig fine i hulmønster - men jeg går tilbage til en anden måde at lave hæl på!

Væk fra det negative; de er dejlige at have på; de varmer og er klare til de kommende måneder herhjemme. Til sidst, rillerne og ribben mærkes ikke under foden.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar