fredag den 16. august 2013

Hæklet blomsterranke

Det gik noget hurtigere end forventet. Allerede et par timer efter start af projektet er jeg færdig - det er dejligt!

Tidligere i dag skrev jeg dette indlæg om hæklede blomster og ville ikke fortælle, hvad de skulle bruges til. Blomsterne har jeg hæklet til en ranke, som skal gives væk som gave. 

Ranken har jeg hæklet med dobbelt tråd i luftmasker med 15 luftmasker mellem hver blomst. Blomsterne har jeg fastgjort med en enkel kædemaske. I hver ende er der ca. 15-20 cm tråd til at kunne binde ranken fast omkring en gardinstang for eksempel.

Og her er resultatet; jeg er godt tilfreds!

hæklet blomsterranke

hæklet blomsterranke

Blomsterne kan også nemt bruges som pynt til eksempelvis kjoler, bluser, tørklæder, pandebånd eller huer. De kan syes på puder, tæpper eller helt simpelt hækles sammen til et tørklæde af blomster. Mulighederne er mange!


Ingen kommentarer :

Send en kommentar