lørdag den 31. august 2013

Hemmeligt projekt

Jeg er færdig med mit hemmelige projekt, en gave til min mor. Derfor kan jeg ikke vise andet end enderne indtil hun har fået gaven til jul. Jeg vil kun fortælle så meget, at det hemmelige projekt er strikket i Kauni og har været et nemt projekt med en ny afprøvet teknik: vendestrik.



God weekend!

tirsdag den 27. august 2013

Hoooked Hængekurv


I dag færdiggjorde jeg denne hængekurv hæklet i Hoooked Zpagetti på nål nr. 10. Garnet er faktisk jerseystof, rester af tekstilindustrien. 
Efter billederne finder du linket til den oprindelige opskrift, samt mine ændringer.

Hoooked Zpagetti hængekurv

Hoooked Zpagetti hængekurv

Hoooked Zpagetti hængekurv

Hoooked Zpagetti hængekurv

Hoooked Zpagetti hængekurv

Hoooked Zpagetti hængekurv

Opskriften er fundet hos Bekki Bjarnoll.

Dette er mine tilføjelser/ændringer:
  • Jeg har taget ud til i alt 90 masker (m) på omgangen (omg.); efterfølgende har jeg delt op i 25 m - 40 m - 25 m (fra omg. 13)
  • Efter omg. 14 har jeg gentaget omg. 13 en gang til
  • Fra omg. 15 iflg. opskriften har jeg hæklet i kontrastfarven
  • Efter omg. 16 i begge lænker: 1 lm, 25 fm, 20 stgm, 25 fm, km i 1. lm
  • 15 luftmasker til hank i stedet for 10

Hængekurven hænger nu på mit badeværelse og skal opbevare håndvask.


mandag den 26. august 2013

Mandagssyning

Mandag morgen har jeg brugt på at sy nye hynder til min retrostol; og jeg er mere end tilfreds! Stolen ser ud, som om den har savnet betrækket i årevis. Selve syningen kunne sikkert have været mere professionelt; runde hjørner, lynlås i stedet for "hovedpudebetræk" osv. 
MEN! Fra sidst i september og frem til marts - i alt 20 mødegange - deltager jeg i sykurset fra AOF. Jeg glæder mig, ja jeg glæder mig ellevild! Jeg ser frem til at lære at sy i andet end bomuldsstof og lagenlærred, jeg vil gerne lære at sy tøj til mig selv - især kjoler, nederdele og sommerbukser, måske en cape til efterår/forår, jeg forventer at lære en masse små fifs, tips og tricks; syning af lynlås, elastik, pipingbånd og skråbånd. Og jeg har lige besluttet i dag, at hvis de 20 gange ikke er nok til, at jeg selv kan finde ud af det, så må jeg tage en omgang 20 kursusaftener mere. Måske bliver det også så hyggeligt, at jeg fortsætter uanset hvad. Derudover håber jeg selvfølgeligt også på godt selskab til syaftener, om at møde nye søde mennesker.

Her et par billeder fra i dag:


Min begynder-symaskine, som jeg fik i julegave 2011, tror jeg. Den er fin at sy med, selvom den er et lille model. Hvis syningen fanger mig ligesom strik og hækling, 
kan jeg altid investere i noget større og bedre.

sy hyndebetræk

sy hyndebetræk

sy hyndebetræk

sy hyndebetræk

sy hyndebetræk

Stoffet har jeg købt hos Stof 2000. Det er Halvpanama.


Hvad synes du?


lørdag den 24. august 2013

Close up

I starten af august var jeg på spontan hjemmevisit i Tyskland. Strikketøjet skulle selvfølgeligt ikke mangle! Normalt plejer jeg at flyve, men denne gang blev det toget - en del billigere, hvis det er et spontant besøg; med sine 10 timer dog også en lang fornøjelse.
Billedet forneden er fra selve togturen på vej ned til familien. Jeg har altid en pladsbillet, men de gjalt ikke længere i denne yderst overfyldte ICE-tog. Så jeg gav min plads til en dame på minimum 80 år, som i alt det tumult ikke kunne finde sin plads. Så her sad jeg med strikketøjet på skødet, en dør i ryggen, som altid åbnede og lukkede, da sensoren ikke kunne magte menneskemængden, og en del jævnaldrende tysker, som begloede mig med brillerne på næsen og strikketøjet i hænderne. På billedet er jeg i gang med det første ærme.
 
 
                vendestrik strik
 
 
Her på billedet, som blev taget i dag, er jeg ved andet ærme. Som du måske har fundet ud af, har jeg altid gang i flere projekter på samme tid. Dette projekt har dog først deadline til jul, så jeg har i hvert fald ikke travlt med denne cardigan.
 

vendestrik strik


Billederne blev taget med min iPhone, derfor den mindre gode billedkvalitet end med 'Mr. C'.

mandag den 19. august 2013

Opbevaring af krea-grej

I dag vil jeg vise jer, hvordan jeg opbevarer pensler, hæklenåle og strikkepinde. Mit krea-grej er pynt i sig selv på mit kreative værelse :-)


Opbevaring pensler hæklenåle strikkepinde

Jeg bruger gamle sylteglas og limer mønstret papir på. Jeg bruger Allround lim.


Opbevaring pensler hæklenåle strikkepinde

Når limen er tør, bliver den gennemsigtig. Det mønstrede papir har jeg købt hos Tiger.

Opbevaring pensler hæklenåle strikkepinde

Nu er der ikke plads til flere glas. Alt er samlet på en fin bakke, som nemt kan flyttes ved rengøring ;-)

Opbevaring pensler hæklenåle strikkepinde

Mine rundpinde er opdelt efter størrelse. Jeg har brugt en dækkeserviet af kork og malet den med akrylmaling. 


Opbevaring pensler hæklenåle strikkepinde

Jeg har syet små lommer til hver størrelse af pindene. Stoffet er af rester fra mine sofapuder og købt hos Stof og Stil.


Hvordan opbevarer du dit krea-grej?

søndag den 18. august 2013

Happypotamus - The Happy Hippo

Den hæklede flodhest i African Flowers er meget populær for tiden. Danskerne hækler den i alle afskygninger af farver, store og små. Også en tysk veninde ønskede sig en Happypotamus i pigefarver og sort for få måneder siden. Nu er den færdig!

Happypotamus hæklet flodhest african flowers


                        Happypotamus hæklet flodhest african flowers


Happypotamus hæklet flodhest african flowers


Happypotamus hæklet flodhest african flowers


Happypotamus hæklet flodhest african flowers

Facts:
Opskrift og design er på engelsk af Heidi Bears på ravelry.com; 35 sider med udførlig forklaring, info og beskrivelse i form af  tekst, diagrammer og farvebilleder. Opskriften downloades til en pris på ca. 40 dkr.

Garn: Drops Fabel, 75 % uld superwash og 25 % Polyamid; hæklet i enkel tråd på nål nr. 3.

Montering: I opskriften hækles african flowers sammen imens man samtidig hækler sidste omgang af dem. Smart, tænkte jeg... men det var sværere end regnet med. Sammensyning ville have været en for langsom og kedelig proces for mig (jeg er ikke virkelig til at begejstre for syning med hånden). Derfor valgte jeg at hækle blomsterne sammen efter jeg havde hæklet sidste omgang. Jeg hæklede dem sammen med fastmasker ret mod ret; undtagen sidste pentagon, som blev syet i til sidst. 

Fyld: Der er mange huller i Happypotamus, hvor fyldet kan stikke ud. Derfor har jeg brugt sorte neylonstrømper, som blev stoppet med bamsefyld.

Øjne: Jeg ville gerne blive færdig i dag, dog havde jeg ingen øjne købt til flodhesten endnu. Hvad gør jeg i nød? Jeg ville ikke hækle dem, men hvad med knapper fra gemmerne?! Det virker og ser fint ud, synes jeg.

Størrelse: ca. 39 cm lang, 17,5 cm høj og 15 cm bred.

Opskriften er nem tilgængelig, selvom jeg kun har hæklet i et år. Det har også været spændende og udfordrende, især starten af monteringen, som var et mindre puslespil. Jeg kunne godt forestille mig at hækle en lignende igen, måske i flere farver. 
Heidi Bears har designet flere dyr af African Flowers; der findes en frø, elefant, bamse og nyest en hest.



fredag den 16. august 2013

Hæklet blomsterranke

Det gik noget hurtigere end forventet. Allerede et par timer efter start af projektet er jeg færdig - det er dejligt!

Tidligere i dag skrev jeg dette indlæg om hæklede blomster og ville ikke fortælle, hvad de skulle bruges til. Blomsterne har jeg hæklet til en ranke, som skal gives væk som gave. 

Ranken har jeg hæklet med dobbelt tråd i luftmasker med 15 luftmasker mellem hver blomst. Blomsterne har jeg fastgjort med en enkel kædemaske. I hver ende er der ca. 15-20 cm tråd til at kunne binde ranken fast omkring en gardinstang for eksempel.

Og her er resultatet; jeg er godt tilfreds!

hæklet blomsterranke

hæklet blomsterranke

Blomsterne kan også nemt bruges som pynt til eksempelvis kjoler, bluser, tørklæder, pandebånd eller huer. De kan syes på puder, tæpper eller helt simpelt hækles sammen til et tørklæde af blomster. Mulighederne er mange!


Hæklede blomster

Dagen bruger jeg på at hækle blomster i pigefarver. Hvad de skal bruges til, kommer i et senere indlæg!

hæklet blomst


hæklede blomster

Opskriften skal du selvfølgeligt ikke snydes for! 
Du skal bruge garnet og den passende størrelse hæklenål dertil. Jeg hækler i bomuld 8/4 med dobbelt tråd og hæklenål nr. 4.

Forkortelser:
km = kædemaske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
hstgm = halvstangmaske
stgm = stangmaske
omg = omgang
*-* = gentag

  1. Hækl 4 lm og samle dem til en ring med en km i 1. lm
  2. Hækl 12 stgm om ringen. Afslut omg med en km i 1. stgm
  3. *4 lm, spring 1 maske over, 1 km i næste maske* (= 1 lm-bue). Gentag omg rundt. Du ender med 6 lm-buer.
  4. Om hver lm-bue hækler du: 1 fm, 1 hstgm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 hstgm, 1 fm. Afslut omg med 1 km i km fra forrige omg.
  5. Hæft ender.

Blomsterne er nemme og hurtige at hækle. De kan anvendes til mange forskellige ting; mere om det en anden gang!




tirsdag den 13. august 2013

Crazy Zauberball

"Every sock is artwork. Every sock is unique."


Det er længe siden sidste indlæg, jeg håber i tilgiver!. Jeg havde holdt et par dage fri fra det kreative og var desuden på ferie i Tyskland; jeg trængte til at se familien og komme lidt væk fra det vestjyske (men ikke mere om det herinde, jeg har det godt igen!)

I går startede jeg på en ny nattevagtsuge og jeg kunne mærke behovet for et sideløbende projekt til mit igangværende nattevagtsprojekt. Dette for at kunne skifte, når det ene bliver for *trættende* at sidde med. Jeg ville gerne have et lidt mere udfordrende, men også mere kortvarig projekt. Valget var egentlig ikke så svært. Vejret på nuværende tidspunkt er mere efterårsagtig end sommerlig. Derudover ville jeg længe have haft hænderne i et strømpegarn, som jeg har købt for mange måneder siden - Crazy Zauberball! Derfor er jeg nu i gang med 4. par strømper, som er til mig.

Crazy Zauberball har jeg bestilt i Tyskland. Hjemmesiden kan jeg desværre ikke huske, men du kan google det og også finde garnet på danske hjemmesider/hos danske forhandlere. 

Crazy Zauberball er et to-trådet strømpegarn, hver tråd i sin farve. Kvaliteten er yderst lækker og blød; 75 % uld (superwash) og 25 % polyamid. Det købes i 100 g nøgler med en løbelængde på 420 m; en nøgle rækker til et par strømper i størrelse 44. Garnets strikkefasthed er 30 masker, 42 pinde = 10x10 cm, dvs. en pindstørrelse 2-3. Derudover findes der et stort udvalg af farver - jeg har valgt Schokoladenseite (1153).

Til dette måske lidt flippede garn har jeg også fundet en passende og for mig ny opskrift, men mere om det kommer i et senere indlæg, når strømperne er færdigstrikkede!


                             Crazy Zauberball strømpegarn

Hvad synes du?


Du må MEGET gerne efterlade en kommentar og sprede god karma :-)
For at gøre dette, skal du blot klikke på "Ingen kommentarer" forneden.
(altså hvis du skulle være den første!)