fredag den 26. juli 2013

En lille stribet sag

Langt om længe blev jeg færdig med en babycardigan i striber! Jeg blev faktisk færdig natten til søndag, hvor jeg syede de sidste knapper i. 
Det har været en hyggelig, udfordrende, men også lang og nervepirrende process. Hyggelig, fordi cardiganen er så lille og fin; udfordrende pga. rigtig tælling til indtagninger (taget fra et fair isle diagram) og monteringen; lang og nervepirrende, fordi ribkanter skulle strikkes op efter cardiganen faktisk var færdigstrikket og ærmekanterne skulle syes sammen. Her brugte jeg madrassting, en anvisning fandt jeg på youtube. Resultatet blev overraskende god, selvom jeg nok aldrig vil blive begejstret for håndsyning. 

Jeg er rigtig glad for farvekombinationen, og jeg mener, at den bestemt kan bruges til begge køn! Babycardiganen skal gemmes til den dag jeg får børn.

Se her billeder af den lille stribede sag og læs længere nede flere facts om den:

strikket babycardigan

Cardiganen strikkes nedefra og op til ærmegabet. To ærme strikkes og sættes sammen til bærestykket, hvorfra man begynder med indtagningen.

strikket babycardigan

Da jeg ikke kan strikke jaquard eller fair isle teknikken endnu, som opskriften oprindeligt strikkes med, har jeg valgt at strikke i striber; 8 pinde hvid og hver 4 pinde lyseblå og mørk mint.

strikket babycardigan


strikket babycardigan

Knapperne har jeg købt hos Stof 2000.

strikket babycardigan

Sådan ser cardiganen oprindeligt ud.

FLERE FACTS:
Størrelse: 3 måneder
Garn: Hvid er fra Drops Fabel, de andre er rester af Arwetta Classic. Begge kvaliteter er strømpegarn og kan derfor vaskes i maskinen.
Pind: Ribkant på pind 2,5, cardiganen nr. 3,5 (jeg strikker fast)
Opskrift: Cardiganen har jeg fundet i hæftet Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe og kaldes egentlig Priktrøje.

Det er nu foreløbigt sidste projekt i restgarn og strik til de små. Jeg længes efter større projekter igen; en er allerede i gang, andre står allerede ret langt oppe på listen!

God weekend allesammen!

onsdag den 24. juli 2013

En tur til Danmarks ældste by

Ugen står på familiebesøg fra Tyskland. Selvfølgeligt nyder vi sommeren og solen på vestkystens strande. I dag står der dog lidt kultur på programmet - vi tog en tur til Ribe.

Her *et par* billeder:


hus i Ribe


Skibbroens Torvedag og Loppemarked:

Skibbroen Ribe Loppemarked



Dronningen



Ingen loppemarked uden loppefund; hils på Herr Peber og Frøken Salt:



Flotte og imponerende Ribe Domkirke; her blev mine forældre gift:

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke

Ribe

dør i Ribe


Yndigt porcelæn, men desværre ret dyrt...



Nye strikkeprojekter; jeg skal prøve Geilsk for første gang. Begge kjoler skal strikkes i Rasmilla's Yndlingsgarn, farverne er ikke fundet endnu.

Geilsk Topstykke

Geilsk No. 8


Det har været en fantastisk sommerdag!

fredag den 19. juli 2013

Retrostol

I dag var jeg i Stof 2000 for at købe knapper til et strikkeprojekt, som formentlig bliver færdig i kommende nattevagt (jeg krydser fingre!). Inde i butikken faldt mine øjne på noget Halvpanama i retrostil og årets yndlingsfarve til kreative projekter (karrygul). Jeg må sige, at det var kærlighed ved første blik; det stof MÅ jeg bare eje - og selvfølgeligt vidste jeg med det samme, hvad det skulle bruges til!

Er det ikke flot?


retrostof halvpanama

Den gule farve på billedet er lidt mørkere end den i realiteten er.


Jeg vil sy nye betræk til denne stols hynder:

Retrostol genbrug

Det aktuelle betræk til hynderne blev også købt i Stof 2000. Dengang faldt jeg også pladask for det, men nu er mønstret ligesom for småt og vildt. Øjnene og stilen i lejligheden trænger til mere ro :-)

Jeg har fået stolen af min mormor. Hun havde købt stolen i genbrug og efter et par år i familiens feriehus kom den til at stå hos mig. Jeg er glad for den! Man sidder godt i den, og det er et godt stykke håndværk. Og dem, som kender mig, ved, at jeg er glad for genbrug :-)


Tror du ikke, at stoffet vil pynte stolen?



onsdag den 17. juli 2013

Wake me up

Det var lidt svært at vågne efter nattevagten i dag, selvom solen skinner og det sprudler af  sommer udenfor. Det er desværre også varmt og søvnen har måske derfor ikke just været den bedste. Men efter et bad er jeg da endelig vågnet op - og ikke mindst pga. min aktuelle yndlingssang! Den høres et par gange dagligt og selvom den ikke ligefrem er fra mit yndlingsgenre såsom rock, indie og alternativ musik, hænger den bare fast i øverste etage. 

Hvad jeg kan lide ved sangen? Det er rytmen, melodien, stemmen, teksten; og så gør den mig bare så ufattelig glad hver gang jeg hører den (på trods af teksten).

Hør sangen Wake me up af Avicii her: 


Hvad synes du?

Der sker ikke alt for meget på den kreative plan lige for tiden. På trods af det håber jeg, at I hænger ved - jeg kæmper for at blive færdig med noget af det jeg har gang i i løbet af denne uge! Jeg er faktisk ved at få lidt dårlig samvittighed... Vil jo egentlig gerne snart blive færdig med tingene... 



onsdag den 10. juli 2013

Hellere for meget end for lidt....

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg har altid flere projekter i gang på samme tidspunkt. Den ene dag har jeg mere lyst til at strikke end at hækle; jeg har nattevagtsprojekter, nemme projekter, bestillingsprojekter, gaveprojekter og *jeg-kan-ikke-lade-være-med-at starte-nu*-projekter.

Sidstnævnte projekt af slagsen skal vist lige om lidt startes op! Jeg har dog lavet aftalen med mig selv om, at jeg lige skal blive færdig med et gaveprojekt, som skal gives væk på søndag. Derudover skal dette projekt lige strikkes færdig; der mangler endelig kun lidt ribkant og montering! Jeg er simpelthen bange for, at det ellers bliver et projekt, der bliver lagt og glemt i krea-kurven.

Derefter vil jeg sideløbende julegaveprojektet og African Flowers-projektet, som kun mangler at blive hæklet sammen til det endelige produkt, strikke en tynd cardigan i en lidt gammeldags og romantisk stil til mig. Jeg syntes, at en tynd og sommerlig cardigan i farve mangler i mit skab. Efter lang søgen fandt jeg denne opskrift hos Garnstudio. Jeg forelskede mig med det samme i det fine bærestykke i hulmønster. Dog vil jeg ændre ribkanten rundt om ærmerne og forneden til en bukkekant. Jeg synes ikke, at en sporty og moderne ribkant passer til det ellers fine design; og jeg har aldrig strikket en bukkekant før (= godt at lære nyt!).
Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville strikke i Rasmilla's Yndlingsgarn; en blanding af lammeuld og bomuld giver det blødeste af det blødeste garn, simpelthen så lækkert at have på huden! Jeg bestilte i en ny farve, mint! Også i garnbestillingen gik jeg efter devisen hellere for meget end for lidt - tænk nu, hvis jeg nu alligevel skulle have for lidt garn?! (som om det nogensinde er sket...).

Rasmilla's Yndlingsgarn

Mon ikke det bliver flot? Jeg er vist i garnhimlen lige nu :-)

tirsdag den 2. juli 2013

Godt på vej

Jeg er godt på vej til at blive færdig med både mit aktuelle strikke- og hækleprojekt! Det er nu en dejlig fornemmelse.

babystrik cardigan

Jeg mangler kun 24 pinde af bærestykket + montering + ribkant ved åbningen og rundt om halsen. 
De helt rigtige knapper har jeg heller ikke fundet endnu. Jeg overvejer at købe nogle i karrygul, som matcher kanten. - Hvad tænker du?

hæklede african flowers

Jeg mangler kun 5 sekskanter + 1 firkant + sammenhækling. 
Jeg er spændt på, hvordan sammenhæklingen kommer til at gå; det har jeg ikke prøvet før på denne måde, men instruktionen er nu heldigvis mere end udførlig. Så mon ikke det kommer til at lykkes?

Jeg kan nu også allerede mærke det i mine hænder, at de glæder sig til næste strikkeprojekt. Det bliver årets første projekt, som skal være en julegave! Billederne undervejs bliver derfor kun close-ups, så modtageren ikke ser julegaven i sin fulde pragt inden det jul ;-) 
Glæden er denne gang også, at det bliver et strikkeprojekt i voksenstørrelse, samt bliver det spændende at følge farvespillet. Jeg vil bruge dette garn:


Mon ikke det bliver flot?



mandag den 1. juli 2013

Cheesecake

I lørdags fik jeg besøg af en veninde og hendes tre børn. Vi mødes ca. 2-3 gange om måneden til aftensmad, sladder, håndarbejde og ikke mindst hygge. 

Til dessert havde jeg bagt/lavet en Cheesecake, opskriften har jeg fået af en tidligere kollega. 

Cheesecake


Det var første gang jeg prøvede opskriften. Selvom det er en kage, som tager timer før den kan spises, er den nem at gå til; også for en ikke-øvet. 
Min Cheesecake faldt heldigvis også i god jord; det har vel noget at betyde, når veninden er fra Færøerne og nærmest fik kage-bage-talentet med i generne!

Her får du opskriften til min Cheesecake:

Bund:
150 g smør
300 g Digestive kiks
smør og sukker til formen

Creme:
4 blade husblas
400 g flødeost neutral (her har jeg brugt den fra Levevis med kun 3 % fedt)
1 lime, saften og revet skal heraf
1,5 dl creme fraiche 18 %
125 g flormelis
4 dl piskefløde

Gelé:
3 blade husblas
3 dl solbærsaft (her købte jeg lightversionen uden sukker)

Derudover har jeg købt friske hindbær til pynt.

Fremgangsmåde:

  • Start med bunden: Smelt smørret i en gryde, knus Digestive kiks fint og rør det ind i smørret. Smør en springform (min havde en diameter på 26 cm) med smør og sukker, kom smør-Digestive-massen i springformen; pres den godt, også op ad kanten ca. 0,5-1 cm
  • Bag bunden 15-20 min på 200 grader til toppen er gylden brun.
  • Creme: Udblød husblassen i en skål med koldt vand; tag husblassen op af vandet og kom det i en skål som tåler varme, smelt husblassen over vandbad.
  • Rør flødeost, limesaft, limeskal og cremefraiche sammen med flormelis til det er en jævn masse i en skål.
  • Sigt husblassen i cremen og rør det hurtigt sammen.
--> Tip: Hvis man er bange for, om det går for hurtigt og husblassen stivner inden cremen er rørt sammen, kan man tage et par store skefulde creme i en skål og røre det smeltede husblas hurtigt heri; herefter røres denne lille portion sammen med resten af flødeostcremen.
  • Pisk fløden og vend den i flødeostcremen.
  • Kom flødeostcremen i formen ovenpå den bagte kiksebund og smør den ud i et jævnt lag. Sæt kagen i køleskabet. 
  • Gelé: Udblød husblas til geleen i en skål med koldt vand. Bring solbærsaft til kogepunktet
  • Tag gryden af varmen og tilsæt det udblødte husblas under omrøring i den varme væske. 
  • Afkøl solbærgeleen til den er finger-varm og hæld den over flødeostecremen
  • Sæt kagen i køleskabet 3-4 timer til cremen har sat sig. 

Inden jeg serverede min Cheesecake, pyntede jeg den med friske hindbær. Det pifter kagen ren visuel op og giver endnu mere frisk smag til den ellers lidt *tunge* kage. 
Også dagen efter smagte kagen stadig godt, bare den opbevares i køleskabet.


Har du prøvet opskriften? Så skriv endelig en kommentar her på min blog om, hvad du synes om denne Cheesecake!


ØNSKER DU AT GENGIVE OPSKRIFTEN PÅ DIN EGEN BLOG, 
VIL JEG GERNE, AT DU LINKER TILBAGE TIL MIN BLOG!