onsdag den 15. maj 2013

En onsdag eftermiddag

Der er udsalg hos DROPS (aka. garnstudio)
De har hele 35 % rabat på alle uldgarner de sælger - alt fra det rene uld til uld/alpaka og strømpegarn. Selvom jeg allerede har 3 projekter i gang (som alle snart bliver færdige!), har jeg været forbi min lokale garnpusher og købt ind til nogle af mine fremtidige, planlagte projekter - jeg kunne ligesom ikke lade være med de priser de har i maj måned....

Se her, hvad jeg fik købt:


Karisma er af ren uld og til en pind 4. Jeg har planlagt at hækle et rørtørklæde til mig til næste vinter. Det skal være i brede striber i lysegrå og 3 forskellige farver, herunder karrygul.  Alaska er også af ren uld, men til en pind 5 i stedet. Nepal er en blanding mellem uld og alpaka. Disse to vil jeg bruge til et hæklet betræk til min stempelkande. Garnpusheren havde ingen karrygul/sennep af Alaskaen, derfor købte jeg det i den anden kvalitet.


Strømpegarnet har jeg købt til et bestillingsarbejde - mit første job, hvor jeg tjener lidt på produktet udover udgifterne til det. Det bliver et hæklet dyr - mere kommer selvfølgeligt på et senere tidspunkt.

Udover garnindkøb har jeg også gået længe og ønsket mig nye betræk til mine sofapuder.  Længe tænkte jeg over, hvordan de kunne/skulle se ud. De nuværende er ensfarvet i kraftige farver, men som du kan se på det efterfølgende billede (og måske på tidligere projekter) er jeg for tiden ret så glad for farvekombinationen grå - gul/neongul/karrygul/sennep. Nu har jeg endelig fundet det rette stof hos Stof og Stil. Bagsiden af puderne skal være grå, forsiden i hver sit gulmønstrede stof - det bliver dejligt at få dem syet!



Sidst men ikke mindst trængte jeg til lidt selvforkælelse! 
Mangler manden i livet, må kvinden selv sørge for en buket blomster :-)



Nu vil jeg gøre det sidste klar til i aften. Fire kvinder kommer forbi til to timers strikke- og hæklehygge; med kaffe/the og kage selvfølgeligt. Den ene af kvinderne er hende bag  bloggen Hækleriet.

God onsdag eftermiddag og aften til dig, kære læser!



1 kommentar :

  1. Det lyder som nogle rigtig spændende projekter, jeg glæder mig til at følge med :)
    Jeg har modtaget lysestagerne, tusind tak :)

    SvarSlet