onsdag den 10. april 2013

Håndledsvarmer

Jeg kan nu præsentere min første DIY (Do It Yourself) på bloggen! *Jeg-er-stolt*

Jeg har godt nok før ændret på opskrifter, både i farver og mønstre. Denne gang har jeg selv lavet opskriften, men gjort brug af et mønster af Annette Danielsen: vævestrik fra bogen 'Hønsefødder & Gulerødder' fra 2007. På grund af copyright gengiver jeg ikke opskriften til vævestrikmønstret her på bloggen. Du kan sikkert også erstatte mit vævestrik med noget andet.

Hvorfor vævestrik? Jeg synes vævestrik giver noget klassisk, det er minimum 2-farvet og produktet bliver derved også tykkere.

Opskriften følger her:

Af materiale har jeg brugt uldgarnet Kauni. Det er et fint uldgarn, som findes i utallig flotte farver. Jeg har brugt farverne natur og marineblå, som jeg havde liggende i gemmerne. Den lyse og mørke farve giver en fin og tydelig kontrast i vævestrikningen.



Arbejdet strikkes frem og tilbage. Jeg har slået 53 m op på p 3,5.

1. pind (vr-siden): ret

Fortsæt med 11 cm: 1 kant-m ret, vævestrik, 1 kant-m ret.

Skift til pind nr. 2,5.

Næste pind på r-siden: Strik alle m ret, samtidig tages 7 m jævnt ind (2 r sm).
Der er nu 46 m tilbage på pinden. Strik vr-pinden ret.

Herefter og resten af arbejdet strikkes således: 1 kant-m ret, rib (2 r, 2 vr), 1 kant-m ret.

Luk af fra vr-siden, når hele arbejdet måler 19 cm.


Montering:

Sy (eller som jeg: hækl med fm fra vr-siden) håndledsvarmeren sammen langs siden.
Husk at lade en åbning til tommelfingeren tilbage (ca. 3,5 cm fra øverste kant ved vævestrik; åbningen måler ca. 4 cm; prøv evt. selv af!). Hæft ender.

Herefter hæklede jeg med nål nr. 2,5 en omg fm rundt om åbningen til tommelfingeren.
Strik makkeren magen til.



Og her er det færdige produkt:








Jeg synes, at farvekombinationen minder lidt om sømandslivet. Måske en ubevidst inspiration af livet ved Vestkysten?



Allerede nu ser jeg håndledsvarmerne i forskellige udgaver: at eksperimentere med flere farver end to; andre farvekombinationer; tydelige kontraster; andre mønstre .... mulighederne er mange, alt for mange....

Jeg håber, at min opskrift er forståeligt - ellers må du gerne kontakte mig!


*** Du må gerne bruge min opskrift på din egen blog - forudsat du linker tilbage til mig hertil :-) ***

***********************************************************************************************

Für meine deutschen Leser eine kurze Zusammenfassung:
Endlich kann ich stolz meine erste DIY (Do It Yourself) präsentieren. Früher habe ich zwar schon öfters Anleitungen mit Farben oder anderen Mustern verändert, aber dieses Mal habe ich die Anleitung selbst geschrieben. Dennoch habe ich ein Muster einer dänischen Strickdesignerin benutzt.

Möchtest du eine deutsche Anleitung für meine Handgelenkswärmer bekommen, dann kontakte mich bitte.

Weitere Experimente und Veränderungen der Handgelenkswärmer werden sicherlich kommen - mehr als 2 Farben; andere Farbkombinationen; deutliche Kontraste, andere Muster ... es gibt viele Möglichkeiten!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar